Vi ankom til stedet omkring frokost tid og besluttede derfor at starte med at spise vores medbragte mad. Vi så os omkring i den lille cafe/souvenirshop, hvor udvalget at souvenirs var imponerende. Inden vi satte os, havde vi dog betalt entreen på 80kr for voksne og 45kr for børn, heldigvis havde vi fribiletter med til børnene, så vi kunne nøjes med at betale for 3 voksne.
Vi hyggede os med maden og kiggede på en stor slange der lå i sit akvarium i hjørnet og så skulle vi endelig ind og se krokodillerne.
Ved siden af skranken gik der en vej til højre. Den tog vi først, den var ikke ret lang og ruderne ind til krokodillerne var meget duggede og snavsede, så det var svært at se noget, endsige fotografere. Set up'et var egentlig fint, med bark på gulvet og vægge der var malet i camouflage farver, men børnene kunne ikke rigtig se, da vinduerne sad ret højt, så vi skyndte os videre - tilbage til skranken og ind til venstre. Her var der igen 2 valgmuligheder og vi valgte at gå til højre.
Samme scenarie udspillede sig her - små krokodille "bure", hvor krokodillerne ikke rigtig havde noget at lave og snavsede, duggede, uigennemsigtige ruder i en ikke børnevenlig højde.. ved et par enkelte af krokodillerne var der en slags skamler til børnene, men det var så det. Formidlingen var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for. Laminerede ark, hang ved nogle af vinduerne og fortalte en smule om burets beboer, men de indbød ikke til læsning i deres kedelige lay-out.
Flere af vinduerne var sat meget intermistisk på og en enkelt rude havde en kæmpe flænge.
Så kom vi til et åbent stykke, hvor der var som en regnskov. Vi så en enkelt leguan, men om der var flere dyr derinde, det ved vi ikke. Vi gik igennem og så endnu et par bure, i samme stil som de foregående og så gik turen samme vej tilbage.
Der var endnu en lille stikvej, som tidligere nævnt. Her var et par aber og flere "usynlige" krokodiller bag snavset glas. Så var turen indendørs færdig.
Udenfor, havde vi glædet os til at se træleoparderne, som ifølge hjemmesiden skulle være ankommet ca. 1 måned tidligere. De var der dog ikke og den unge mand bag disken kunne informere os om at han ikke vidste hvornår de ville komme.
Vi havde set nok og heldigvis var Simon tilfreds, for han var træt og trængte til sin middagslur, men vi andre følte os ret snydt og ærgrede os over at have spildt såvel tid, som penge her.
Vi skyndte os videre..
**********
Jeg tildeler Krokodille zoo 3 stjerner.
Dem får de for cafeen/souvenirshoppen, for at eksistere og fordi Simon var tilfreds, men de får bestemt ikke min anbefaling.Istedet kan jeg anbefale dem, at få styr på deres brugervenlighed og komme ned i børnehøjde.
Krokodille zoo - Hjemmeside
Ingen kommentarer:
Send en kommentar