mandag den 6. august 2012

En dag i Nakskov

Onsdag d. 11. juli 2012
Vi stod langsomt op og gik rundt i nattøj hele morgenen. Det var skønt at slappe af og rigtig mærke ferien snige sig ind under huden på os alle 4.
Simon og Katrine legede i haven med Mille, mens elektrikeren kom for at ordne gulvvarmen.


Efter frokost, tog vi afsted på tur.
Destinationen var Nakskov og første stop var Det gamle trykkeri. Det var en fantastisk oplevelse for de voksne især, men bestemt også for børnene. Medarbejderne var meget dedikerede og fortalte glad og gerne om det hele, samt demonstrerede hvordan maskinerne fungerede.

Herefter gik turen til den gamle smedje, men her blev vi mindre end 10 min.

Sulten begyndte at melde sig, så vi fik os et mellemmåltid, inden turen gik til sukkermuséet.

Sukkermuséet var dagens sidste planlagte stop, men her hørte vi om en mand i Nakskov, som skulle have de bedste is, så vi besluttede at gå en tur i Nakskov by, få en is og derefter se på butikker, inden vi fandt et sted at spise aftensmad.
Vi kørte ind til byen og parkerede. Fandt ismanden og satte os på en bænk med vores is, men pludselig kunne vi se at alle forretningerne var ved at lukke omkring os.. det undrede os meget at man ikke prioriterede at holde åbent i industri ferien, som må være tidspunktet med flest turister, men ikke desto mindre lukkede alle butikker om ørerne på os, selvom klokken ikke var ret mange. Da vi havde spist vores is, skulle Katrine tisse og vi måtte benytte et meget uhumsk offentligt toilet. Så forlod vi Nakskov, for at finde et andet sted at spise, da vi jo lige havde fået is og klokken ikke var ret mange.

Vi kørte igennem Maribo, men fandt ikke noget det tiltalte os, så vi fortsatte til Nykøbing, hvor Martin fik Danmarks største burger og vi andre fik kylling og fisk.

Så var det tid at vende næsen mod sommerhuset. Klokken var blevet mange og børnene trætte. Efter et dejligt bad, kom de i seng og lå længe og snakkede om dagens begivenheder, inden søvnen greb dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar